Djævlen i kroppen

                                                  (BIDRAG 13/14, 1981)  

Sporten er fascinerende. Den udråbes mange gange som løsningen på mange sociale problemer, som et slags idealsamfund. Den kan give fantastiske oplevelser som udøver og tilskuer. Men sporten er et tveægget sværd. Den kan også udnyttes til undertrykkelse og propaganda for et udemokratisk system. Eksemplerne er mange, Nazityskland 1933-45 er det bedste eksempel med mesterstykket OL i Berlin 1936. Men racisme og demokratiforagt opstår ikke ud af ingenting. Få forfattere har beskrevet, hvordan fascismen udfolder sig og hvad den er rundet af, så godt som Marieluise Fleisser, "Mehlreisende Frieda Geier" (1931). 2020 udgivet af forlaget Harpyie med titlen "En fryd for foreningen".

Fleisser havde sammen med bl.a. Brecht store forventninger til sportsmanden og den ånd som besjælede ham, hvilket man kan læse om i hendes essay: "Sportgeist und Zeitkunst. Ein Essay über den modernen Menschentyp." (1929) 1930ernes store krise viste, at sporten aldrig var og aldrig bliver bedre end det samfund, den udspringer af. Det gælder stadig. De ydre omstændigheder er ændrede, men problemstillingerne findes stadig. Djævlen er stadig i kroppen.

Derfor har jeg i det følgende indscannet min fremstilling fra BIDRAG (13-14, 1981).